UNDERVÆRKER - En sanseudstilling af Alfio Bonnano

Sanseudstilling 2017

25.11.2016-16.04.2017

Årets sanseudstilling Underværker er skabt af den dansk-italienske kunstner Alfio Bonanno. Her må kunsten traditionen tro gerne berøres og i det hele taget opleves ved hele kroppen.

Underværker handler grundlæggende om alt det vidunderlige der findes i naturen. Men fordi det er en kunstudstilling ligner naturen selvfølgelig slet ikke sig selv. Der er blade så store som træer og vandfald man kan gå igennem uden at blive våd. Sære væsener der hverken er fugle eller fisk svæver rundt i et bassin og gigantiske sommerfuglepupper er i gang med at klække. Man kan genkende en masse ting og så alligevel ikke.

Både krop og fantasi kommer på en rejse ind i en magisk og sjov verden der minder os om at der er fantastiske detaljer at finde overalt ude i naturen - hvis bare man stopper op og kigger efter.

Åbningfest torsdag den 24.11.2016 kl. 15-21 med kreative workshops og café med forfriskninger. Alle er velkomne.

Billetpriser til sanseudstillingen:

Skolebesøg
Voksne 50 kr.
Børn 10 kr.

Øvrige
Voksne 90 kr.
Børn 20 kr.

Institutioner skal booke tid i Sanseudstillingen - book dit besøg øverst på denne side.

Undervisningsforløb se mere under pris og booking her på siden.

Billedværkstedet tilbyder et 3 timers værkstedsforløb som starter med et besøg i Sanseudstillingen.
Læs mere om pris og booking her

Administration